- Du skal melde flytning digitalt til Folkeregistret senest fem dage efter, at du er flyttet til den nye adresse. Postnord får automatisk besked.
- Du kan melde flytning fire uger før din flyttedato.
- Når du melder flytning, kan du samtidig vælge ny læge.
- Du modtager dit sundhedskort ca. 14 dage efter, at din flytning er registreret.
- Du kan melde flytning for andre i din husstand, når I flytter til samme adresse. Du kan også vælge læge til jer alle.
- Flytter du til en anden kommune, er det din nye kommune, der skal have din flytning. Brug den digitale løsning.
Vil du skifte læge, når du flytter?
Det er kun gratis at skifte læge i forbindelse med en flytning, hvis lægevalget gennemføres i forlængelse af din flytteanmeldelse. Venter du med at foretage dit lægevalg, skal du betale for at skifte læge.
