Naturbeskyttelsesloven § 3
Alle søer, moser, enge, strandenge, overdrev og heder er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Udpegede vandløb er også omfattet af beskyttelsen.
Naturtyperne skal have følgende størrelser for at være omfattet af beskyttelsen:
- Søer på over 100 m2.
- Moser, enge, strandenge, overdrev og heder, når de enten alene, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m2.
- Udpegede vandløb.
Beskyttelsen skal være med til at sikre, at naturtyperne opretholdes. § 3 er en forbudsbestemmelse imod tilstandsændringer. Det betyder, at der ikke må foretages indgreb, eller på anden måde laves ændringer, der kan ændre tilstanden af et § 3-område.
Eksempler på tilstandsændringer:
- Dræning.
- Terrænregulering.
- Opdyrkning.
- Tilplantning.
- Byggeri.
- Master og i nogle tilfælde store rydninger mv.
Helsingør Kommune kan i særlige tilfælde meddele dispensation til et indgreb i et § 3-område, for eksempel hvis det er naturforbedrende naturpleje.
Du kan sende en ansøgning om dispensation til Center for By, Land og Vand. Ansøgningen skal indeholde:
- En beskrivelse af projektets formål og den praktiske udførelse.
- Begrundelsen for indgrebet.
- Kort over området for eksempel et luftfoto.
- Eventuelt et foto af området og en skitsetegning af indgrebet.
