Når dit barn starter i skole, har du mulighed for at benytte SFO (Skolefritidsordning) til pasning om morgenen og efter skoletid.
Sådan bliver dit barn tilmeldt SFO
Når du digitalt indskriver dit barn i skole, vil du automatisk blive spurgt, om du ønsker at tilmelde SFO.
Dit barn bliver tilmeldt den SFO, som er tilknyttet den skole, barnet går på.
Hvad sker der med daginstitutionen?
Hvis du vælger SFO, bliver dit barn automatisk udmeldt af daginstitutionen dagen før SFO-start.
Hvis du fravælger SFO eller er tilflytter
Du kan altid tilmelde dit barn til SFO senere ved at skrive barnet op via Digital Pladsanvisning.
Opsigelsesfrist
Der er en opsigelsesfrist på én måned for Helsingør Kommunes:
- Daginstitutioner
- SFO
- Klubtilbud
Fristen regnes fra den dag, udmeldelsen er registreret i Digital Pladsanvisning.