I medfør af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1 og § 92 c, stk. 4 fastsættes med samtykke fra Politidirektøren i Nordsjælland følgende:
- § 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse i forhold til køretøjer, der er henstillet på offentlige veje, offentlige parkeringspladser og private fællesveje i byområder afgrænset af færdselstavle E 55 ”Tættere bebygget område”
- § 2. Køretøjer med tilladt totalvægt på max. 3500 kg kan standses og parkeres med en del af køretøjet på fortov. Fortovet skal være friholdt i minimum 1,0 meters bredde.
- § 3. Påhængskøretøjer med tilladt totalvægt på max. 3500 kg må parkeres i indtil 24 timer, med mindre andet er anvist ved afmærkning.
- § 4. Køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg samt motorredskaber og traktorer må parkeres i indtil 2 timer. Stk. 2. Langtidsparkering af de i stk. 1 nævnte køretøjer kan ske på de i Bilag 1 beskrevne vejstrækninger.
- § 5. Ved overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan der pålægges afgift i medfør af færdselslovens § 121 og § 122a.
- § 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj 2024. Samtidig ophæves Helsingør kommunes parkeringsbekendtgørelse af 27. oktober 2017.
Helsingør den 13. marts 2024
Benedikte Kiær, Borgmester
Kim Jørgensen, Direktør
Oversigt over lastbils- og busparkering i byområder i Helsingør Kommune
Følgende steder kan der parkeres længere tid end to timer på kommunalt ejede vejarealer og private fællesveje, der er åbne for almindelig færdsel i byområder afgrænset af færdselstavle E55 ”Tættere bebygget område”.
Strækningerne/p-områder vil være særskilt afmærkede på stedet:
