Nogle veje kan indsnævres til ét spor langs en længere sammenhængende strækning. Det kræver dog, at der etableres vigearealer i siden således, at to modkørende kan vige for hinanden.
Ved at markere vejens sider (vigearealer) med afvigende farve og afmærkningslinjer opnås en hastighedsdæmpning som følge af, at der skal viges for modkørende.
Vigearealerne bør suppleres med steler med passende mellemrum således, at der er fysiske elementer, der forhindrer, at bilisterne bare køre i vigearealet hele vejen.
Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Generel indsnævring af kørearealet)
Minimumskrav
For 1-sporede indsnævringer:
Kørespor bør være 3,5 meter og vigearealer min. 1,0 meter brede i hver side.
For 2-sporede indsnævringer:
Kørespor bør være minimum 5,5 meter.
Fordele
Prisbillig løsning. Mulighed for at de lette trafikanter kan benytte vigearealerne. Mulighed for at forbedre eventuelle dårlige oversigter fra ejendomme, idet udkørende kan komme lidt længere frem, før de er på kørebanen.
Ulemper
Det tager lidt tid at vende bilisterne til denne form for afmærkning/kørsels adfærd. Der kan være en del udgifter til erstatning af væltede steler.
Prisniveau
300 til 500 kr. pr. meter.