Vi vedligeholder de offentlige veje og stier, så de er sikre og behagelige at færdes på. Du kan hjælpe os ved at gøre opmærksom på skader og gener.
Giv et tip - hurtigt og nemt
Brug appen "Giv et tip", hvis du fx oplever:
- Huller i vejen
- Døde dyr på kørebanen
- Skæve eller løse fliser
- Træer eller buske, der spærrer for udsynet
Ring ved akutte problemer
Hvis det haster – fx hvis et træ er væltet over vejen – så ring til:
- Nordsjællands Park og Vej: 49 28 49 60
- Uden for åbningstid: Helsingør Kommunes Beredskab på 49 28 41 12.
Vi tjekker vejene løbene
Vi gennemgår løbende alle offentlige veje – til fods eller i bil. Her registrerer vi fx:
- Farlige huller
- Ødelagte eller løse fliser
- Skæve skilte
- Skader på broer og tunneller
Alt, hvad vi finder, bliver repareret hurtigst muligt.
Vedligeholdelse og asfaltarbejde
Hver forår vurderer vi vejenes tilstand. Ud fra det planlægger vi fx:
- Asfaltering
- Nyt slidlag
- Udskiftning af bærelag
- Fornyelse af fortove
Det sikrer, at vejene er i god stand – både nu og i fremtiden.
