Udsatterådet
Udsatterådet er et lokalt talerør for borgere i udsatte positioner i Helsingør Kommune og er et rådgivende organ for det politiske niveau.
Medlemmer
- Tre ledere af lokale sociale tilbud.
- Seks brugerrepræsentanter.
- To politikere.
Udsatterådet beskæftiger sig med de mest udsatte gruppers lokale forhold. De mest udsatte grupper er i denne sammenhæng borgere med alkohol- og stofmisbrug, sindslidelse, borgere i hjemløshed eller prostitution eller andre, der, på grund af alvorlige problemer, befinder sig i udkanten af eller uden for det gængse fællesskab og derfor ofte bliver overset. Udsatterådet mødes fire gange årligt.
Udsatterådets formål
- Indsamle viden om lokale udsattes problemer og særlige sociale- og sundhedsmæssige behov.
- Formidle viden om lokale udsattes problemer og særlige sociale- og sundhedsmæssige behov.
- Anbefale sociale og sundhedsmæssige initiativer i forhold til udsatte borgere.
Udsatterådet behandler ikke konkrete personsager eller klager.
Mødedatoer
2026
- 13. februar
- 17. april
- 19. juni
- 4. september
- 11. december
Kontaktperson for Udsatterådet
Kontaktperson: Gry Espe Bak, Center for Social Indsats og Bolig, tlf. 25 31 32 58.
Center for Social Indsats og Bolig
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 28 28
Skriv sikkert til os
Borgere: Send Digital Post
Virksomheder: Send Digital Post
