Indstil kandidat til Handicapprisen
Du kan indstille en kandidat til prisen frem til den 30. oktober 2025 klokken 12.00. Det er altid muligt at indstille kandidater, også selvom fristen er overskredet. I disse tilfælde indgår indstillingerne i puljen det følgende år.
Handicapprisen blev første gang uddelt den 3. december 2009 på FN's internationale handicapdag.
Handicapprisen kan fx gives til:
- En lokal ildsjæl.
- En virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap.
- En organisation eller institution, der har fremmet lige muligheder for personer med handicap.
- En sportsklub, som har arbejdet aktivt for handicapidræt.
- Et byggeri, hvor der er medtænkt adgang for personer med handicap.
Ved vurderingen af modtageren tænkes også ud over de traditionelle rammer. Prisen drejer sig ikke kun om fysisk tilgængelighed og jobskabelse, selvom begge dele naturligvis skal med.
